FAQ

Du har sikkert en del spørgsmål.

Det er der andre end dig, der har haft, inden de skulle i gang med at investere i vedvarende energi.

Vi har derfor samlet en række ofte stillede spørgsmål inkl. svar, som du kan læse - og måske finder du de svar, du leder efter.

Finder du ikke svar på alle dine spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte os på telefon 70 20 00 09 eller skriv dit spørgsmål herunder, så svarer vi så snart vi kan.

Stil dit spørgsmål her:
Ugyldig indtastning
Din email:
Ugyldig indtastning

Klik på et spørgsmål, for at se svaret.

FAQ

Hvad er vedvarende energi?

Ved vedvarende energi forstås energi, der kommer fra varige energikilder og som ikke udtømmes, som fx fossile brændstoffer.

De vigtigste kilder til vedvarende energi er:
- Solen (solenergi)
- Vinden (vindenergi)
- Strømmende vand (vandkraft, bølge- og tidevandsenergi)
- Varme under overfladen af jorden (jordvarme energi, geotermisk energi)
- Biomasse (træ, affald, energiafgrøder)

 

Hvad er fordelene ved vedvarende energi?

Den første vigtige fordel ved vedvarende energikilder er, at de i højere grad er 'rene energikilder' sammenlignet med fossile brændstoffer. De kan udnyttes uden at skade miljøet i samme grad som fossile brændstoffer, der frigiver kuldioxid (en drivhusgas) og andre skadelige stoffer i atmosfæren. For at reducere udledningen af drivhusgasser bør der investeres i vedvarende energi.

Den anden vigtige fordel ved vedvarende energi er, at de forskellige energikilder i stor udstrækning eksisterer som indenlandske ressourcer. Mange lande, herunder Danmark, har været stærkt afhængige af importerede fossile brændstoffer, hvilket har gjort dem økonomisk sårbare. Ved at udnytte de vedvarende energikilder kan denne afhængighed mindskes, og der kan opnås en mere sikker og stabil energiforsyning på lang sigt.

 

Hvilke vedvarende energikilder er relevante for mig?

Det har tidligere været for dyrt for den enkelte husejer at investere i vedvarende energi som fx solcelleanlæg eller jordvarmeanlæg. Som almindelig husejer er mulighederne for at anvende vedvarende energi stadig begrænsede overordnet set – og der er stadig tale om relativt store og langsigtede investeringer.

Mange virksomheder har dog efterhånden fået udviklet rigtig gode løsninger, som økonomisk set er værd at investere i, særlig hvis disse løsninger tænkes ind fra starten ved et nybyggeri eller i forbindelse med en renovering.
De forskellige tilskud til private forbrugere, der ønsker at udnytte vedvarende energi, gør det yderligere interessant.

Afhængig af hvor du bor, og hvordan dit hus ser ud, kan disse energikilder være relevante for dig:
- Solenergi (solvarme til opvarmning af dit vand eller solcelleanlæg på taget)
- Jordvarme (jordvarmeanlæg)
- Vindenergi (opsætning af vindmølle(r) - hvis du fx bor på landet og har et større areal tilknyttet din ejendom)
- Biomasseanlæg (eget afbrændingsanlæg)

 

Er solvarme og solceller det samme?

Nej, det er ikke det samme. Solvarme opvarmer vandet, som skal bruges i boligen.

Ulempen ved solvarme er, at det ikke er muligt at opbevare det i længere tid. Solvarmeanlægget kræver desuden vedligeholdelse.

Solceller producerer strøm, som kan benyttes i boligen med det samme. Fordelen ved solceller er, at strømmen også kan lagres på elnettet og bruges de dage, hvor solen ikke skinner. Solcelleanlæg har næsten ingen vedligeholdelse.

 

Findes der forskellige solcelletyper?

Ja, men i dag er de fleste solceller næsten alle baseret på silicium i monokrystallinsk (sorte eller grå med ensartet overflade), polykrystallinsk (blå nuancer og firkantede) eller amorf (ikke-krystallinsk) tilstand.

 

Hvordan virker solcellerne?

En solcelle er grundlæggende bygget op omkring to lag silicium med modsatte egenskaber.Det ene lag har et overskud af elektroner, og det andet har et underskud af elektroner. Ved lyspåvirkning af elektronerne bryder de løs, og elektronkoncentrationen på cellens for- og bagside ændres. Elektronerne opsamles i et gitter på forsiden og ledes tilbage til bagsiden for igen at blive påvirket af sollyset.

Når solcellerne producerer strøm sendes den producerede strøm til inverteren, hvor den laves om fra DC spænding til 230/400 volt AC spænding.

 

Jeg har hørt, at der ikke er økonomi i et solcelleanlæg. Er det rigtigt?

Nej, det er ikke rigtigt. Priserne er faldet markant i de seneste år, og teknologien er blevet meget bedre. Der er desuden kommet attraktive støtte- og afskrivningsordninger, som gør, at et solcelleanlæg kan være en yderst attraktiv investering for mange. Selv hvis du tager lån til anlægget, kan du have et pænt kontant overskud allerede fra første år og frem.

I anlæggets levetid kan du forvente et overskud på mellem 200.000 og 600.000 kr. Tilbagebetalingstiden er i dag nede på 8 - 12 år, og anlæggets levetid er over 30 år.

 

Kan jeg virkelig købe et solcelleanlæg uden at tage penge op af lommen?

Ja til en vis udstrækning. Du kan finansiere anlægget med et lån, og renter og afdrag for dette lån er mindre end din besparelse på elregningen. Du kan samtidig afskrive på anlægget, og så kan du faktisk have et pænt overskud allerede fra første år.

Læs mere om solcelleøkonomien her.

 

Er mit hus velegnet til et solcelleanlæg?

Der er en række faktorer, der har betydning for økonomien i et solcelleanlæg. Herunder ser du en liste over de vigtigste faktorer:

- Dit hus skal have en skrå tagflade, der peger mod syd, sydvest eller sydøst.
- Der må ikke opstå skygger på panelerne i dagtimerne (8-17).
- Du får den bedste økonomi, hvis du kan sætte nok paneler op til at dække hele dit strømforbrug (ca. 140kWh pr. m2).

 

Hvis mit tag vender direkte mod vest eller øst, kan det så betale sig at få solcelleanlæg?

Ja, det kan stadig betale sig. Tilbagebetalingstiden bliver 20-25 % længere, men du vil stadig se et årligt overskud allerede efter det første år eller to.

 

Er der solskinstimer nok i Danmark?

Ja, der er solskinstimer nok i Danmark. I dag er solcellerne så gode, at de producerer strøm, i al den tid det er lyst, også selv om det er overskyet. De fungerer altså, selv om solen ikke skinner direkte på solcellerne.

Med et anlæg på taget kan du ofte producere til dit eget forbrug, hvilket, økonomisk set, er det mest optimale. Solindstrålingen i Danmark svinger kun omkring 10 % afhængig af, hvor du befinder dig i landet, så uanset placering er solcelleenergi en god investering.

Vi hjælper dig gerne med at beregne økonomien i netop dit projekt – ring på 70 20 00 09.

 

Hvad nu hvis jeg producerer mere strøm, end jeg bruger?

Anlægget tilsluttes elnettet. Det betyder, at du kan sælge din strøm, når du producerer mere, end du selv kan bruge. Når du har brug for mere strøm, fx om natten eller om vinteren, kan du købe den tilbage igen. Afregningsprisen for eget forbrug er den samme, om du køber eller sælger.

Hvis du producerer mere, end du bruger, så afregnes det til 0,60 kr. pr. kWh de første 10 år, herefter 0,40 kr. pr. kWh.>

 

Hvor stort et anlæg skal jeg købe?

Du bør vælge et anlæg, der ligger omkring dit forbrug. Vælger du et anlæg, der er for stort, så får du kun 60 øre ind pr. kWh. Det er godt for miljøet, men der er ikke en økonomisk fordel i det for dig.

 

Hvad er forskellen på Wp og kWh?

Et solcelleanlæg har en maksimal produktionskapacitet, som måles i watt peak (eks. 4230 Wp). Altså det maksimale antal watt som selve solcellerne kan lave med 'fuld sol'. Fordelt over året, med lange og korte dage, og fraregnet tab til ledninger og inverter, giver det en samlet produktion, som måles i kWh (eks. 4500 kWh). At tallene ligger tæt på hinanden er en tilfældighed.

 

Må man producere mere end 6000 kWh om året?

Ja, men du må ikke tilslutte anlægget til elnettet, hvis det kan levere mere end 6000 Wp. Og det giver tilfældigvis typisk omkring 6000 kWh om året.

Du kan "tune" den årlige produktion op på eksempelvis 8100 kWh ved at sætte 33 % flere solcellepaneler op = 8000 Wp. For at anlægget er lovligt tilsluttet må du så lade inverteren begrænse strømmen til 6000 Wp på de solrige dage. Det betyder så, at om morgenen og aftenen samt på overskyede dage, hvor anlægget måske kun producerer 4500 W, så producerer anlægget 33 % mere = 5985 W.

Hvor stor er vedligeholdelsen på et solcelleanlæg?

Solcelleanlæg er stort set vedligeholdelsesfrie. Du skal dog regne med, at du skal udskifte inverteren efter 12-15 år.

Paneler med hældning vasker normalt sig selv i regnvejr. Det er naturligvis en god idé at holde øje med, at produktionen er optimal.

Alle dele af solcelleanlægget kan nemt udskiftes, og du risikerer ikke, at der er én stor dyr del, som skal udskiftes.

Hvor meget CO2 udledning sparer jeg?

Ved at købe traditionelt fremstillet strøm i Danmark udleder du typisk 0,55 ton CO2 årligt pr. 1000 kWh. Har du et forbrug på 5000 kWh, udledes der 2,7 ton CO2 årligt (svarer til 55 træer) eller over 80 ton i anlæggets levetid.

Du kan også sammenligne CO2 udledningen med din bils udledning. Ved at skifte til et 5000 kW solcelleanlæg kan du tilsvarende køre 19.000 km årligt med 'ren samvittighed'.

Skal anlægget forsikres?

Vi anbefaler, at du melder dit nye solcelleanlæg til dit forsikringsselskab. Herefter afgør forsikringsselskabet, hvilken betydning anlægget får for dine forsikringsvilkår. Hvis dit forsikringsselskab opfatter anlægget som løsøre, er det din indboforsikring, der kan blive påvirket.

Stiger mit hus i værdi, når jeg installerer et solcelleanlæg?

Det er en god investering at installere et solcelleanlæg. Huskøbere har i stigende grad fokus på husets driftsudgifter. Et solcelleanlæg vil naturligvis være en stor fordel. Det svarer til, at huse, der har gennemgået energiforbedring, kan sælges dyrere (eller nemmere) end nabohuset.

Værdien af dit solcelleanlæg er uafhængig af fald i ejendomspriserne og kan ikke sammenlignes med fx et nyinstalleret køkken eller badeværelse, som ofte ikke får den betydning for husprisen, som sælger håber på.

Kan jeg finansiere et solcelleanlæg i banken eller hos mit realkreditinstitut?

Ja, det kan du. Du kan finansiere dit solcelleanlæg i din bank, såfremt banken vil godkende dig til at låne.

Du kan også finansiere solcelleanlægget hos et realkreditinstitut. Da solcelleanlægget må forventes at øge værdien af dit hus, vil realkreditinstituttet samtidig kunne øge pantet i dit hus.

Skal jeg have en speciel elmåler?

Ja, det skal du højst sandsynligt. Du skal have en elmåler, som kan måle strømmen i begge retninger. Det er altid dit elselskab, som leverer denne måler. Nogle gør det gratis. Andre opkræver et mindre gebyr på 1.000-1.500 kr.

Hvordan kan man følge el-produktionen?

Du kan sikkert se det på din (nye) måler. Ellers kan du se produktionen på inverteren. Du kan også købe ekstraudstyr til dit anlæg og se produktionen på en hjemmeside via internettet.

Skal elforsyningen eller kommunen godkende mit solcelleanlæg?

Anlægget skal ikke godkendes af hverken elforsyningen eller kommunen. Det skal dog stikanmeldes af installatøren.

Du skal naturligvis være opmærksom på specielle lokalplaner, om området er fredet eller andre servitutter, som forhindrer opsætningen. Som regel er der ingen problemer forbundet med at installere et anlæg. Det er dog altid en god idé at spørge hos kommunen, om det er i orden at sætte et solcelleanlæg op. Du skal generelt overholde alle de regler, der gælder for opsætning af vedvarende energianlæg.

For eksempel skal du have byggetilladelse til at opsætte en husstandsvindmølle, ligesom din grundejerforening kan have nogle regler.

Hvis du har andre spørgsmål, så kontakt SolarElements på 70 20 00 09.

Kontakt Kundeservice Drift & Økonomi Produkter

SOLARELEMENTS A/S
Kolding Åpark 2
Design City Kolding
6000 Kolding
Tlf.: +45 70 20 00 09

Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

 
Komplet Solcelleanlæg til: